Familieterapeut
                                     Slagelse

 

FORÆLDRE OG PAR
                                           

 

Hvem er jeg?           Tavshedspligt & etik          Priser          Kontakt          Links

 

Hvis der går kludder i parforholdet, er det en god ide, hvis I begge kommer i terapi. Første gang vil altid være en samtale, hvor I begge to er til stede, og hvor vi sammen finder ud af, hvad det er, der skal arbejdes med og hvordan.

Måske står I i en krise og har brug for at reparere kontakten til hinanden. Måske har der været utroskab, måske er der mere kulde, bebrejdelser og gnubbede ord imellem jer, hvor der engang var varme, glæde, nærvær og sex, som I begge nød.

I Imago Parterapi, som jeg blandt andet har sat mig ind i, ser man parforholdet som den mest betydningsfulde relation, vi har. Men også den sværeste at være i.

Imago Parterapi arbejder ud fra den erfaring, at konflikter kan føre til vækst. Lige der hvor det er aller sværest, ligger muligheden for at vokse. Det lykkes bare ikke altid af sig selv. Derfor er der store muligheder for personlig udvikling, når I som par går i terapi for at skabe forandring i jeres parforhold.

Gennem parterapi kan I få hjælp til at udtrykke jer klart og præcist og lytte til det, der rent faktisk bliver sagt.

I får ny indsigt i jer selv og jeres parforhold og får sat ord på følelser, tanker og overvejelser. Det at udtrykke sig tydeligt og blive hørt og mødt med omsorg og forståelse styrker jeres forhold.

I det daglige har vi det med at reagere på bestemte måder og de holder ikke altid i længden, men skaber irritation og ærgrelse. Hvis det er tilfældet finder vi nogle mere langtidsholdbare strategier, som ikke skaber konflikter og dem øver I jer på der hjemme.

 
Kongevejen 5A, 4200 Slagelse, tlf. 30 29 21 85, e-mail: lise@familieterapeut4200.dk                                                                                          design 2014: www.desahjn.dk