Familieterapeut
                                     Slagelse

 

ENERGIBEHANDLING
                                           

 

Hvem er jeg?           Tavshedspligt & etik          Priser          Kontakt          Links

 

 

ACCES BARS - en energibehandling

Hvorfor prøve Acces Bars?

Acces Bars er især gavnligt for børn og voksne med ADHD og for dig, hvis du har haft en stresset periode. Eller bare trænger til at hvile mere i dig selv.

  • Tankemylder reduceres eller forsvinder helt

  • Negative tanker og fastlåste tankemønstre slippes

  • Uro i kroppen aftager

  • Du vil opleve tydelig indre ro og velvære

  • Du får fornyet energi

  • Du bliver mere fokuseret og målrettet

Hvordan foregår det?

Acces Bars er en fantastisk kropsbehandling, der er ret ny i Danmark. En behandling foregår på den måde, at du ligger fuldt påklædt på en briks.

En ”Bar” er en energibane mellem to punkter på hovedet og relaterer sig til områder i dit liv. Områder som krop, seksualitet, penge, kontrol, kommunikation, relationer, glæde, sorg, healing og alderdom.

Ved at berøre de 32 Bars eller energipunkter på dit hoved meget blidt og nænsomt frigøres energi. Samtidig opløses de blokeringer, du bevidst eller ubevidst har sat op for dig selv gennem tiden. Under behandlingen slipper du begrænsende overbevisninger og mønstre i forskellige områder af dit liv.

Det er utroligt afslappende og du kommer i en dyb tilstand af stilhed og indvendig ro

 

 

INTUITIV HEALING - hvorfor prøve at blive healet?

Føler du dig træt, stresset og drænet for energi, er healing en måde at lade dine batterier op på. Healing giver energi, indre ro og balance.

Healing betyder ” at gøre hel” - altså at helbrede.

Kort fortalt er healing en af verdens ældste behandlingsformer, der er kendetegnet ved at healeren tilfører klienten noget energi. Denne energi styrker immunforsvaret, afbalancerer centralnervesystemet og genetablerer kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv.

Ingen healing eller anden alternativ behandling kan erstatte et lægebesøg, hvis man har det dårligt. Men man kan kombinere lægebehandling med alternativ behandling og evt. medicin.

Intuitiv healing har 3 elementer:

  1. En kort samtale om, hvordan du har det fysisk og psykisk

  2. Under healingen ligger du på en briks fuldt påklædt med et tæppe over dig. Healingen foregår blandt andet over dine chakraer, som er nogle ”energihjul” i kroppen med hver sine funktioner.
    Jeg holder mine hænder over din krop, der hvor jeg kan mærke ubalancer, kulde eller manglende energi, lader jeg mine hænder hvile til jeg mærker forandring.

  3. Efter healingen snakker vi om, hvad du har oplevet.

 

 

Kongevejen 5A, 4200 Slagelse, tlf. 30 29 21 85, e-mail: lise@familieterapeut4200.dk                                                                                          design 2014: www.desahjn.dk